Du føler rigtigt, at du er på ferie, når du befinder dig i solen med en kølig havbrise, der skyller ind over dig. På denne bådtur udforsker vi de lokale farvande ud for Samos' østkyst, med stop ved to af de mest tiltalende strande - Posidonio og Megali Lakka - og holder barbecue-frokost på stranden.
Vi sejler fra Pythagorion om morgenen, gennem Mycale-strædet, der adskiller Samos fra Tyrkiet. Vi passerer fjerne strande og ubeboede småøer, og med lidt held kan vi spotte delfiner. Samtidig serveres sød vin, juice og frisk frugt. Kaptajnen kaster anker ved Posidonio-stranden, og du kan enten svømme i land eller hoppe om bord på en jolle. Efter en times tid, sejler vi videre til den fyrretræsklædte vig Megali Lakka, der kun er tilgængelig med båd.
Her kan du slappe af eller svømme, mens besætningen gør klar til en barbecue på stranden, der også indebærer ouzo - den stærke lokale brændevin - og juice. Efter ca. tre timer er det tid til at sejle tilbage til Pythagorion fulde af indtryk.