Park Güell er en af Barcelonas mest attraktive parker og helt sikkert en af de største attraktioner. Den er et must for alle, der besøger den catalanske hovedstad. Dette UNESCO Verdensarvssted er mere end ét besøg værd grundet sin arkitektur og mosaikker samt den vidunderlige udsigt til byen.
I 1900 bestilte forretningsmanden Eusebi Güell Gaudí til at skabe et boligområde. Dette projekt blev aldrig fuldført, men Gaudí tegnede en omfattende bypark, som blev færdiggjort i 1914 og åbnet for offentligheden i 1926. Parken er på 15 hektar og kan ses som højdepunktet af Gaudís naturalistiske periode. Han var dybt inspireret af naturen, hvilket tydeligt afspejles i de mange organiske og buede former. Hold øje med den farverige bænk, der snor sig gennem parken, trappen med salamanderen (El Drac) og kolonnaden. Dette er blot en håndfuld højdepunkter, der til farve og underfundighed til landskabet, da de er dekoreret med tusindvis af mosaikfliser.
Selvom boligprojektet aldrig blev afsluttet, blev der bygget to huse i parken. Gaudí boede i det ene af disse huse i tyve år, og du kan nu besøge det nu som Casa Museu Gaudí. Her kan du beundre møbler og genstande, som geniet selv har designet.
Praktisk information
Park Güell opererer med et tidsreservationssystem. Det er derfor vigtigt, at du køber dine billetter på forhånd og er i parken til tiden
Du kan komme ind højst en halv time efter din reserverede tid
På grund af de ujævne stier og skråninger er det svært for kørestolsbrugere at bevæge sig rundt i parken. Der er dog to ruter, som gør det muligt for kørestolsbrugere at besøge parken. For at finde dem skal du bruge indgangen på Carretera del Carmel
Hunde er tilladt indenfor i snor, men er ikke tilladt på Plaza de la Naturaleza, i kolonnaden, på dragetrappen, i Jardines de Autria og Pórtico de la Lavandera.
Det er tilladt at tage billeder til ikke-kommercielt brug
Park Güell åbningstider Park Güell er åben 365 dage om året. Åbningstiderne varierer dog efter årstiden - det er vigtigt at tjekke de nøjagtige åbningstider på dagen for dit besøg. At komme dertil Parken ligger i en bakket del af Gràcia-kvarteret, og den bedste måde at komme dertil er med offentlig transport. Der er flere muligheder.
Med metro: linje 3 (den grønne linje), stop Lesseps eller Vallcarca (20 minutters gang)
Med bus: linje H6 og D40, stop Travessera de Dalt (10 minutters gang)
Med turistbus: Bus Turístic (blå linje) og Barcelona City Tour (grøn linje), stoppested Park Güell
På grund af manglende parkeringspladser i området anbefales det ikke at komme i bil.