Moder naturs aftryk er ikke det eneste, der er stort på Lanzarote. Denne halvdagsrundtur tager et nærmere kig på en af øens mest berømte figurer, Cesar Manrique. Vi besøger hans Jameos del Agua og Mirador del Rio-udsigtspunktet. Og vi opdager også den ældste by på De Kanariske Øer, Teguise. Cristina, en af vores dygtige guider, siger: "Den lokale kunstner Cesar Manrique var for Lanzarote, hvad Gaudi var for Barcelona. Hans arkitektoniske visioner og aktivisme gav os en unik stil i harmoni med vores vulkanske landskaber og bidrog også til at bevare øen - han var imod højhuse, så der blev kun bygget meget få".
Opdagelsen begynder ved det Manrique-designede kompleks, der er bygget omkring de vulkanske Jameos del Agua-huler. Han omdannede dem til en natklub i 60'erne. Scenen er stadig i brug, men stjernerne i dag er de sjældne hvide krabber, der bor her i en saltvandsdam. Derefter kører vi gennem dramatiske vulkanske landskaber til Mirador del Rio - endnu et mesterværk af Manrique. I næsten 500 meters højde over havets overflade byder udsigtpunktet på en uovertruffen udsigt over øen La Graciosa og dens vulkaner.
Efter et besøg hos en Aloe Vera-producent for at lære hemmelighederne bag denne alsidige plante, passerer vi gennem en række smukke landsbyer på vej til Teguise. Som øens tidligere hovedstad har denne historiske landsby en række iøjnefaldende paladser, klostre, kapeller og kirker - alle inden for gåafstand fra hinanden. Nyd tid til at vandre rundt og tage billeder i byens stemningsfulde centrum.